Hoi An – Vietnams svar på skræddernes by

Hoi An – Vietnams svar på skræddernes by

January 26, 2018 DIY 0

Der findes masser af fantastiske ting ved at rejse rundt i Asien. En af dem er klart, at du kan få rigtig meget for dine penge. Det gælder også, hvis du overvejer at rejse til skønne og charmerende Vietnam. Her kan du få skræddersyet en hel ny garderobe af den fineste kvalitet – hvis altså du har plads i din kuffert til at få alt tøjet med hjem.

Den vietnamesiske by Hoi An er et sandt mekka, når det kommer til dygtige skræddere. Og så kan den også bryste sig af at være én af de smukkeste byer i Vietnam. Hør mere om byen, og hvorfor den er et besøg værd på din rundrejse i Vietnam.

Mekka for dygtige skræddere

Hoi An bliver kaldt for skræddernes by. Og det er med god grund. Det vrimler med dygtige skræddere i byen, og du kan få syet alt, hvad hjertet begærer. Du kan bestille alt fra jakkesæt og sko til kjoler og tasker, der alt sammen bliver syet på rekordtid af de meget trænede skræddere.

 

Når du kommer ind i en af de mange små skrædderbutikker, vil du finde en masse modeblade som inspiration. Vælg en smuk kendiskjole i et blad, udpeg den farve og det stof, som du bedst kan lide, og lad så en vietnamesisk skrædder sy din drømmekjole efter dine mål. Det er meget imponerende, hvad skrædderne kan udrette til ganske få penge. Du kan forvente at betale cirka 350 kroner for et skræddersyet jakkesæt.

 

Har du problemer med at have alt det tøj, som du har fået syet, i tasken, er der ingen grund til at fortvivle. Hoi An har nemlig udset sig et nyt marked i takt med, at turismen har indfundet sig. Og du kan nu også købe kufferter i mange af byens butikker.

Fyldt med charme og atmosfære

Hoi An er en sand perle i den sydøstlige del af Vietnam. Det er en mindre fiskerby med et atmosfærefyldt havnemiljø, som byder på lækker friskfanget fisk og en enestående udsigt. Gør dig selv den tjeneste at slentre en tur gennem byens smalle gader, der er fyldt med hyggelige, skæve huse i alle regnbuens farver. De charmerende huse står side om side som en sand farvepalet med pastelfarver og gyldne farver.

 

Hoi An har bevaret en fantastisk kulturarv, og i den gamle del af byen kan du se en bygning, der stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Byen har tidligere fungeret som handelsby, og det har gennem tiden vrimlet med japanske, franske og kinesiske købmænd, som har bosat sig i byen i løbet af årene.

Hoteller i alle prisklasser

Hoi An lever godt af den spirende turisme i Vietnam, og byen er blevet et populært turistmål. Der er bygget mange hoteller de seneste år, og du kan for få penge indkvartere dig på et lækkert resort. I Hoi An finder du hoteller i alle prisklasser, og lige meget om du rejser på et lavt backpacker-budget eller er afsted på en luksus badeferie, er der et hotel, som matcher dine forventninger.

 

God fornøjelse med at nyde Hoi An på din rejse rundt i Vietnam!