Sådan skaber du et hyggeligt hjem i en mindre studiebolig

Sådan skaber du et hyggeligt hjem i en mindre studiebolig

October 3, 2017 Uncategorized 0

Studieboliger er oftest meget små. De består måske kun af et enkelt værelse, hvor du både sover, spiser, laver lektier, ser fjernsyn og ja, hvor hele dit liv faktisk foregår. Naturligvis er der et badeværelse, der hører med til, som er i et rum for sig. Når der er så lidt plads at bo på, så kan det virkelig være en kunst at finde ud af, hvordan man lever bedst og mest praktisk på pladsen. Der skal være plads til mange ting, så hvordan gør man det lige bedst, for at det ikke kommer til at føles alt for presset?

Optimer pladsen med en sovesofa

Det er klart, at hvis du presser en dobbeltseng ind på værelset, at der så ikke vil være plads til så meget andet. En seng vil tage alt for meget gulvplads i en enkeltværelses lejlighed, så den perfekte løsning er i stedet en sovesofa. Det er super smart, at man kan slå den ud som seng, når man skal sove om aftenen, og om morgen, kan man slå den sammen igen, så den ikke fylder og tager for meget gulvplads i løbet af dagen. Du kan eventuelt pynte sofaen med nogle fine puder, så der er noget pænt at kigge på i løbet af dagen. Mange går uden om sovesofaer, fordi de frygter, de ikke er lige så gode at sove på som almindelige senge, men faktisk findes der rigtig mange sovesofaer af en rigtig fin kvalitet, som er gode at sove på, det handler bare om lige at kigge sig lidt omkring, før man køber en. Klik her og se flere sovesofaer.

Vælg nogle simple møbler til opbevaring

Du vil umuligt kunne få plads til alle de møbler, du gerne vil have plads til, og som du måske endda også føler, du har brug for. Det er nødvendigt at tænke kreativt og finde på nogle andre løsninger, for at få det til at fungere på værelset i hverdagen. Hvis du for eksempelt er vant til at have et kæmpe klædeskab på dit gamle værelse hjemme hos mor og far, så er der helt sikkert ikke plads til det inde i din lille studiebolig. I stedet kan du eventuelt vælge at placere dit tøj i en lille kommode, og så kan du måske købe et stativ, som du kan hænge noget tøj op på, og så kan du også sætte nogle sko nedenunder. Det er uden tvivl både smart og praktisk.   

Husk billeder fra dit liv på væggene

At flytte hjemmefra er normalt en lykkelig og glad oplevelse. Det er en stor ting, og for mange er det på en måde første skridt ind i voksenlivet. Det kan dog også være en trist oplevelse, især i starten. Det kan føles en smule ensomt, især hvis man vælger at bo alene, og det er meget normalt at savne mor og fars selskab meget i starten. Det kan hjælpe lidt at gøre værelset hyggeligt med nogle hjemlige og rare ting. Hæng eventuelt billeder op, som vækker minder og gode tider frem inde i dig. Det kunne for eksempel være billeder af barndomsminder med mor og far eller billeder af dig og dine venner, der er på ferie eller noget lignende. Det kan også være, at du har nogle ting, du har fået af personer, der betyder meget for dig. Hvis disse ting giver dig mere tryghed, så placer dem inde på værelset.