Hobbybloggen

DIY projekter til garderoben

March 28, 2017 DIY 0

Når man går en tur igennem en hvilken som helst dansk by, er det særligt iøjefaldende, hvordan vi danskere ligner hinanden – særligt i forhold til valg af påklædning.

Er du træt af at gå i det samme tøj som alle andre? Så fortvivl ej.

For ikke at gå i ét med mængden, handler det om at tænke ud af boksen, hvad angår påklædning. Du skal have fat i noget tøj, som ingen andre har. Tøj der er unikt. I dette indlæg får du nogle simple tips og tricks til, hvordan du selv kan kreere items til din garderobe.

Pust nyt liv i din garderobe

Hvis din garderobe trænger til et frisk pust, tænker du uden tvivl, at du er nødt til at investere i nyt tøj og nye accessoires. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Du har sikkert en masse tøj, som du ikke længere brugere. Det kan være, fordi tøjet er blevet for småt eller stort. Det kan være, fordi du ikke længere synes tøjet passer ind i din personlige stil, eller det kan være en helt tredje årsag. Uanset hvad, bør du vente med at smide dit aflagte tøj ud. Der er nemlig gode muligheder for at kreere noget nyt til garderoben ved brug af dit gamle tøj.

Et par gamle bukser eller jeans kan nemt blive til et par nye shorts eller en ny nederdel. Det kræver meget få sy kundskaber for et godt resultat. Ofte er det kun få justeringer, der kan give tøjet nyt liv. Klip din lange fine kjole kort og brug den som en frisk sommer- eller strandkjole. Det er simple virkemidler, som alle og enhver kan være med på.

Når du kigger dit gamle tøj igennem, behøver du ikke nødvendigvis fokusere på størrelse og pasform. Du kan i stedet vælge at fokusere på materiale og mønster. Tænk på dit aflagte tøj som et besøg i en stofbutik og udvælg de items, du ser muligheder i.

Sådan skiller du dig ud fra mængden

Du behøver ikke have særlige sy kundskaber for at sætte et unikt præg på din garderobe. Det handler i højere grad om, at du skal være åben og kreativ over for alternative løsninger. Når du eksempelvis shopper modetøj – hvad enten det er i de fysiske butikker eller modetøj online her, så lad være med at fravælge et item på grund af en grim knap eller en underlig krave. Fokusér i stedet på, hvad du godt kan lide ved det givne item. Tænk herefter på, hvilke ændringer du kan foretage ved at sætte nye knapper i, klippe ærmerne af eller lignende tiltag. Du vil ofte kunne skabe et helt nyt item ved brug af meget få virkemidler. Hvis du benytter dig af denne teknik, når du shopper modetøj, vil du altid have unikt og moderigtigt tøj som ingen andre.